Praktisk og teoretisk erfaring

Erfaringer samles livet igennem, og nogle gør et større indtryk end andre.
Her kan du kort læse om nogle af de erfaringer, som jeg anser for at være blandt de mest lærerige i min karriere.

Opbygning og strukturering af ny økonomiafdeling

Da virksomheden Stenhøj Kompressor A/S overgik fra at være ejet af en kapitalfond til at blive en familieejet virksomhed, fik jeg udfordringen med at opbygge en moderne økonomi- og lønfunktion, hvilket blandt andet krævede ledelse og implementering af digitale og automatiserede løsninger.

Udvikling af regnskabspraksis og organisering af omkostninger i kinesisk selskab

I forbindelse med mine år i GEA-koncernen blev jeg udstationeret til deres kontor- og produktionsfaciliteter i Shanghai, hvor jeg blandt andet fik opgaven med kulegrave GEAs omkostninger på divisionsbasis. Målet var at få en større gennemsigtighed i forholdet mellem de forskellige divisioner i Kina og en mere logisk placering af omkostningerne. Ikke mindst håndteringen af de forskellige lokaler og udgifter til produktionsudstyr var en stor del af opgaven. Derudover fik jeg erfaring med ledelse på tværs af kulturer og gjorde mig gode erfaringer med at knytte personlige relationer i vigtige strategiske samarbejder.

Implementering af strategi og reorganisering i Spanien

I forbindelse med at B-Young/ICHI ønskede at lave en turnaround på det spanske marked, fik jeg opgaven med at forhandle opsigelser af de eksisterende agenter og at etablere en ny organisation med alt fra etablering af lokaler og showrooms til ansættelse af sælgere og oprettelse af regnskabsrapporteringer.

Udvikling og ledelse af egne virksomheder

Udvikling, opbygning og ledelse af mine egen virksomheder Signe Trade Spain S.L., CEA Ejendomme ApS og Kolding Ejendomsadministration ApS har gennem de seneste 20 år været en væsentlig del af mit virke. Som alle andre virksomhedsejere, har det givet mig et indgående kendskab til ledelse af medarbedere, likviditetsstyring, forretningsudvikling og optimering af forretningsgange.

Strategisk sparring og bestyrelsesarbejde

Gennem de seneste 15 år har jeg både involveret mig i bestyrelser og repræsentantskaber samt fungeret som business-mentor og strategisk sparringspartner for virksomheder og organisationer i alle størrelser. Mit udgangspunkt for samarbejdet er altid at skabe værdi på både kort og lang sigt, og jeg bidrager gerne operationelt til udviklingen af forretningsplaner og strategier.

”Ofte er det vigtigt at turde gå nye og ukendte veje, når man skal nå virksomhedens mål. Det giver en agilitet, som er en uvurderlig styrke i en foranderlig verden.”
- Claus Askjær


Mit teoretiske fundament

HD i regnskabs- og økonomistyring ved Syddansk Universitet

Bestyrelsesuddannelse ved INSEAD i Frankrig